Opskriften er en digital pdf-fil og kan downloades umiddelbart efter købet eller fra din ordrebekræftelse, som kommer på mail. Du kan efterfølgende altid logge ind på din kundekonto for at hente opskriften igen.
Bemærk at farvegengivelse kan variere mellem skærme og at Garn & Gear derfor ikke kan garantere at farven på garnet er helt identisk med farven gengivet på din skærm. Garn & Gear tilbyder gratis retur, hvis garnet ikke lever op til forventningerne.
Strikket regnbueflag – til alle slags fejringer 🦄
Regnbueflag er et lille strikket Pride-flag, som har en løbegang, så flaget kan sættes på en rundstok. Regnbueflaget er ens på begge sider og strikkes i ét stykke.
Der strikkes i enkeltfarvet dobbeltstrik, hvor hveranden maske tages løst af.
Løbegangen til rundstokken dannes til sidst ved at der samles masker op langs kanten og der strikkes et stykke før løbegangen sys sammen med maskesting.
Det færdige flag måler cirka 10 x 8 cm – uden løbegangen.
Regnbueflag er i familie med Fejringsflag, som dog strikkes med en anden teknik og derfor har sin egen opskrift.
Materialer til regnbueflag
- Pind 3,5
- Nordica fra Sesia (100% merino, RWS-certificeret, 125 m/50 g) i farverne:
Lys Lilla 6532
Mørkeblå 2924
Græsgrøn 5518
Svensk Gul 0254
Orange 4800
Postkasserød 0063 - Rundstok, Længde 30 cm, diameter 6 mm
- Uldnål til at hæfte ender og sy maskesting
Opskrift, Nordica i de 6 farver (nok til 4 flag) samt rundstokke er inkluderet i strikkekittet.

Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.