Pak strikketøjet og kom til en hyggelig strikkeeftermiddag, når Garn & Gear og Rallys Cafe & Craft Beer Bar inviterer til Crafternoon.
Vi rykker ind på Rallys i Københavns Sydhavn (Mozartsvej 9). Jeg (Randi) byder jer velkommen til et par timer, hvor godt håndværk i glasset møder godt håndværk på pindene.
Hvad kan du forvente? Uanset om du er nybegynder eller erfaren strikker, er du velkommen. Jeg står klar med strikkehjælp og gode råd – uanset hvilket niveau du er på, og hvilket projekt du har med.
Når du ankommer, får du udleveret en lækker goodiebag til en værdi af 250 kr. Den indeholder blandt andet et hemmeligt strikkeprojekt med printet opskrift og rigeligt kvalitetsgarn i flere farver, der naturligvis er dyrevelfærdscertificeret. Hvis du vil kaste dig over det hemmelige projekt med det samme, skal du blot medbringe en strikkepind på 4 mm. Du er også meget velkommen til at tage goodiebagen med hjem og i stedet strikke videre på dit eget medbragte projekt.
I baren kan du vælge en lækker craft beer fra Rallys’ store udvalg (eller en anden drik fra menukortet, hvis du foretrækker det), som er inkluderet i billetprisen. Der vil desuden være mulighed for at købe udvalgt garn og tilbehør fra Garn & Gear.
Det hemmelige projekt denne gang, 11/6-2026, er noget strikket tilbehør, som alle stensikkert kan bruge – enten til sig selv eller som gave.

Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.