Digital opskrift og download
Opskriften downloades som PDF umiddelbart efter købet eller fra din ordrebekræftelse, som kommer på mail. Du kan efterfølgende altid logge ind på din kundekonto for at hente opskriften igen.
Farvegengivelse og retur
Bemærk, at farvegengivelsen kan variere mellem skærme, og at Garn & Gear derfor ikke kan garantere, at farven på garnet er helt identisk med den, der vises på din skærm. Garn & Gear tilbyder gratis retur, hvis garnet ikke lever op til forventningerne.
En strikket halsfisk er det perfekte lille indendørs tørklæde
Mange af os kender halsfisken fra barndommen, og nu er den tilbage i en moderne, voksen version.
Mellemvej Mini luner, når det trækker eller er køligt, samtidig med at du stadig føler dig pænt og elegant påklædt. Halsfisken kan for eksempel kombineres med en kjole.
Proces: Der slås op med midlertidigt opslag, og halsfisken strikkes fra midten af nakken først ud mod den ene spids og derefter mod den anden. Dermed bliver spidserne helt ens.
Der løber et midterspor (mellemvej) langs hele tørklædet. Nøglehullerne er buttede og ens på inder- og ydersiden.
Materialer og garn
Opskriften indeholder vejledning til både stribet og ensfarvet version af Mellemvej Mini.
Størrelser (voksen):
S (M) L = 58 (60) 62 cm lang. Bredde 9 cm for alle størrelser
Strikkefasthed: 18 m x 36 rækker = 10 x 10 cm i retstrik
Vejledende pind: 4 mm
Garnforslag 1 – stribet*/ensfarvet:
Farve A*: 19 (20) 21 g Arcos (200 m/100 g)
Farve B*: 17 (18) 19 g Arcos
Hvis ensfarvet, bruges ca. 30 (32) 34 g Arcos i alt
Garnforslag 2 – stribet*/ensfarvet:
Farve A*: 11 (12) 13 g Scotland 2 (350 m/50 g)
Farve B*: 9 (10) 11 g Scotland 2
Hvis ensfarvet, bruges ca. 18 (20) 22 g Scotland 2.
Scotland 2 strikkes med to tråde

Tina Førby Larsen –
Jeg faldt straks for den lille halsfisk da jeg så den udstillet i Randis fine stand til Wool Days i Hurup.
Jeg kan rigtig godt lide det finurlige i opskriften…den er sjov at strikke.
Jeg bruger mit Mellemvej Mini som et lille varmende tørklæde om halsen men vil faktisk sige at jeg også bruger den lige så meget som et “smykke” og styler den som et accessorie.
Randi Lundberg –
Hvor er det fedt at høre at du har haft glæde af opskriften! Og ikke mindst produktet, der er kommet ud af den. Tak for det!