Et blødt garnalternativ
Arcos er et formstabilt og lunt garn, som falder behageligt på kroppen. Det alsidige garn er spundet af 6 tråde og giver derfor et flot, jævnt maskebillede. Løbelængden i ét nøgle med 100 g er 200 m (svarer til 100 m/50 g). Passer godt til pind 3,5 – 4,5 mm og giver cirka en strikkefasthed på 20-23 masker i bredden.
Arcos glider nemt på pindene og er derfor særligt skånsomt at strikke med, hvis man er gigtramt eller har tendens til at stramme op i hænderne under strikningen.
Holder faconen godt
Grundet andelen af uld på 15% og den høje kvalitet i spindingen, er Arcos et formstabilt alpacagarn. Din sweater bliver altså ikke længere med tiden, som strik med alpaca ellers godt kan have tendens til at blive.
Ét nøgle Arcos er dobbelt så stort som de fleste andre garnnøgler – nemlig 100 g. Så er der færre ender at hæfte! Løbelængden er 200 m/100 g og gør Arcos til et godt, blødt garnalternativ til uldgarner med en lignende løbelængde.
Etisk produktion
Arcos er udviklet og fremstillet specielt for Garn & Gear på et spinderi i Italien. Grundet RAS/RWS-certificeringen, kan ulden og alpaca-fibrene spores helt tilbage til farmene i Europa og Sydamerika.
Hele forsyningskæden fra farm til spinderi og til Garn & Gear som producent er RAS/RWS-certificeret. Takket være certificeringen er både dyr, arbejdere og jorden i hele kæden særligt beskyttede. Spinderiet lever desuden op til EU’s REACH regulering om kemikalier og er ISO 45001 certificeret – en arbejdsmiljøstandard, som sikrer beskyttelse af medarbejderne.
Bemærk at farvegengivelse kan variere mellem skærme og at Garn & Gear derfor ikke kan garantere at farven på garnet er helt identisk med farven gengivet på din skærm. Garn & Gear tilbyder gratis retur, hvis garnet ikke lever op til forventningerne.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.