Gratis fragt ved køb over 499 kr - - - Altid gratis retur

Garn til Friday Slipover af PetiteKnit

Fra: 447,00 kr. inkl. moms

Strik Friday Slipover i blødt og dyrevelfærdscertificeret garn, hvor du er sikret at dyr, arbejdere og jorden er behandlet ordentligt. Friday Slipover er en smuk vest designet af PetiteKnit, som takket været perleribben er meget elastisk. Her kan du købe garn til at strikke Friday Slipover som vist på billedet i alpaca/uld-garnet Arcos (RAS*- og RWS**-certificeret)

Opskriften følger ikke med, men kan købes hos PetiteKnit: Friday Slipover opskrift.

På fotos er Friday Slipover strikket op i Arcos i str. S i farven Bongo Brown. Modellen er 168 cm høj og har et brystmål på 108 cm.

Vælg nedenfor hvilken størrelse og farve, du ønsker at strikke Friday Slipover i og få garnpakken tilsendt indenfor 1-3 hverdage.

*Responsible Alpaca Standard
**Responsible Wool Standard

HUSK! Hos Garn & Gear kan du altid gratis returnere ubrugte nøgler og få pengene retur. Det garnforbrug, som jeg her anbefaler til hver størrelse, er beregnet til at du meget sikkert har nok garn til vesten. Hvis du får garn tilovers, er det virkelig nemt – og omkostningsfrit – at returnere det. Læs mere på Returportalen.
Hvis du omvendt kommer til at mangle garn, kan du lægge en ny ordre og angive lot-nummeret i kommentarfeltet. Sandsynligheden for at få samme lot-nummer igen er meget stor, men der tages forbehold for at det kan være udsolgt.

Beskrivelse fra opskriften:


Friday Slipover strikkes oppefra og ned i perlerib. Først strikkes rygstykket, så skuldre og forstykket og til sidst kroppen. Langs halsåbning og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter.

Lav en strikkeprøve inden du går i gang. Bemærk, at perlerib vokser i vask/i brug. Du kan derfor regne med, at strikkefastheden før vask/brug skal være omtrent 24-25 m pr. 10 cm, og at den efter vask/brug vil give sig til de 22 m pr. 10 cm. Det er væsentligt for skulderbredden og pasformen, at strikkefastheden overholdes. Vask derfor strikkeprøven, før du måler strikkefastheden.

Størrelsesguide

Friday Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-50 cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S, der har overvidden 96 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Slipoverens mål: Overvidde: 91 (96) 100 (105) 115 (125) 135 (145) 155 cm

Rygbredde øverst inkl. ribkant: 35 (35) 36 (39) 40 (41) 42 (42) 44 cm

Dybde på ærmegab: 22,5 (23) 23,5 (24) 24,5 (26) 26,5 (28) 29 cm

Længde: 51 (53) 55 (57) 59 (61) 63 (64) 65 cm målt midt bag inkl. ribkant i halsen

Strikkefasthed: 22 masker x 34 pinde i perlerib på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 80 eller 100 cm)

150 kr

Tilmeld dig Garn & Gears nyhedsbrev og modtag en rabatkode på 150 kr til dit første køb*

Nyhedsbrevet handler om
- garn og dyrevelfærd
- inspiration til strikkeprojekter
- iværksætterlivet

og er stedet hvor du først hører om de gode tilbud og rabatter 🙂

* Gælder ved køb på min. 150 kr og gælder ikke på særtilbud og i forvejen nedsatte varer

Garn & Gear opererer udelukkende med samtykkebaseret markedsføring - og vi spammer ikke! Læs privatlivspolitikken hvis du vil vide mere.

Materiale

,

Kategori: Tags: , ,

Du kunne også være interesseret i...

Opdaterer…
  • Ingen varer i kurven.