Alpacagarn Tilbud
Jeg har fået et sær-parti hjem af Arcos i en flot mørk rosa farve, som jeg sælger næsten til indkøbspris. Du finder ikke et bedre alpacagarn tilbud!
Arcos er spundet af 6 tråde og er derfor nemt at arbejde med og giver et flot, jævnt maskebillede.
Garnet er udviklet og fremstillet specielt for Garn & Gear på et spinderi i Italien. Garnet sælges uden banderole, men alpacafibrene og ulden er stadig RAS/RWS-certificeret, hvilket sikrer sporing helt tilbage til farmene i Sydamerika (alpacaen) og Europa (ulden). Hele forsyningskæden fra farm til spinderi og til Garn & Gear som forhandler er RAS/RWS-certificeret, hvormed både dyr, arbejdere og jorden er særligt beskyttet.
Spinderiet lever desuden op til EU’s REACH regulering, som sikrer at der ikke er brugt farlige kemikalier. Desuden er spinderiet ISO 45001 certificeret – en arbejdsmiljøstandard, som sikrer beskyttelse af medarbejderne.
Bemærk at farvegengivelse kan variere mellem skærme og at Garn & Gear derfor ikke kan garantere at farven på garnet er helt identisk med farven gengivet på din skærm. Garn & Gear tilbyder gratis retur, hvis farven skuffer.